jeg oplever svimmelhed og koncentrationsbesvær

Er stress tabu? Hvad oplever du?

Er stress tabu?

Hvad oplever du?

stress tabu

Jeg har rigtig mange stressramte som henvender sig og gerne vil have min hjælp til at komme af med stress.

En del af dem vil ikke have at arbejdspladsen eller vennerne ved noget om, at de går i behandling for at komme af med deres stress.

Jeg har ovenikøbet stressramte i behandling, som kunne få deres arbejdsgiver til at betale for deres forløb, men som vælger selv at betale for at undgå, at deres arbejde ved, at de også er bukket under for stress.

Nu skriver jeg også og det gør jeg, fordi der er rigtig mange stressramte i Danmark, anslået 35.000 dagligt. Og nogle beregninger viser, at tallet kan være helt oppe omkring 45.000 mennesker. Det er virkelig mange.

Hvorvidt stress er tabu eller ej, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at mange måske føler, at det er det. Eller måske skammer sig over, at være blevet ramt af stress. At de også har ladet det gå så vidt, at de er blevet syge af det.

Jeg har skrevet det i et tidligere indlæg, men lad mig endelig endnu engang slå fast, at vi alle kan blive stressede og at vi højst sandsynligt bliver det, fordi mængden af krav og arbejdsopgaver langt overstiger den tid, vi har til rådighed til at løse opgaverne

Min holdning

Min holdning til stress er klar.

Jeg synes, at vi har skabt et samfund, hvor vi vil for meget, både privat og på arbejdet. Hvor vi skal for mange ting og hvor både os selv og vores omgivelser giver os for mange opgaver.

Samtidig undlader vi at passe på os selv, vi tilsidesætter vores egne behov for at løse opgaverne, for at løbe stærkere og det kan på den lange bane i sig selv give stress.  Der er kommet et øget pres på arbejdsmarkedet og der er sket det indenfor mange arbejdsområder, at vores værdigrundlag bliver udfordret.

Og så har rigtig mange mennesker desværre glemt, at de i løbet af en dag skal holde pauser.

Vi kan ikke være igang hele dagen med det ene eller det andet, uden at det på et tidspunkt gør, at vi ikke kan holde til mere.

Eksempel

Som et eksempel kan jeg give min egen baggrund som lærer. Når jeg tænker på, hvor meget der er sparet på det område indenfor de seneste år i forhold til, hvordan det var at være lærer for blot 5 år siden, så er det vildt.

Mit område er specialundervisning og læseindlæring til de børn der har svært ved, at lære at læse. Når man sparer på det område, så får de børn der har allermest brug for hjælp, mindre hjælp end de har brug for. Og udover at det er rigtig synd for børnene, er det også svært for lærerne, at være vidne til, at børnene ikke får den hjælp, de har brug for.

Det giver stress, hvis man ikke kan slippe det og så på det som et vilkår, der er bestemt af kommune eller regering og ikke noget man her og nu kan gøre noget ved. Ovenikøbet er der i løbet af en arbejdsdag, kun meget få muligheder for, at holde pauser.

Eksempel

Et andet eksempel kunne være, min datters børnehave. Mine to drenge har gået i samme børnehave. Da de gik der, var de 15 børn til 3 voksne. I dag er der på min datters stue 22 børn til 2 voksne.

Det siger sig selv, at man som voksen i en institution med så få voksne pr. barn, i mange situationer ikke synes, at man slår til, og at man ikke kan tage sig så godt af børnene, som man gerne ville.

Ens værdigrundlag stemmer ikke overens med de ressourcer, der er til rådighed. Det kan give stress.

Og jeg ved, fra de stressramte i mine sessioner og forløb, at det ser lige sådan ud i mange andre brancher.

Derudover arbejder mange i lokaler, hvor der sidder mange andre og arbejder og hvor der hele tiden er støj og uro. Det er ikke så mærkeligt, hvis det for mange bliver for meget.

Samtidig stiller vi det krav til os selv, at vi hele tiden skal være på. Vi skal tjekke mails, facebook, sms’er m.m. hele tiden.

Og nej, det er ikke kun teenagere, der er fanget ind i deres smartphone og i det, at være på hele tiden. Vi andre er det også i meget høj grad!

Konsekvensen af ovenstående er at vi mister kontakten til os selv og at vi mister nærværet.

Jeg kan kun opfordre til, at vi slukker telefonen og tv’et, tager noget alenetid og holder fri, når vi har fri og så husker, at holde pauser på vores arbejde.

Er stress tabu eller ej?

Som skrevet ovenfor, ved jeg ikke om stress er et tabu eller ej. Jeg oplever både stressramte der skammer sig over deres stress og gerne vil holde det for dem selv og stressramte der er meget åbne omkring det.

Jeg håber ikke, at stress er et tabu. Men jeg synes, at vi skal se på mangden af stressramte som et signal på, at der er et eller andet galt derude. At vi presser hinanden og os selv for meget. At vi vil for mange ting.

Det er ikke tabu at være ramt af stress, det er snarere et tabu, at så mange bliver det, fordi der er noget galt.

Er man ramt af stress synes jeg, at man skal se på sin stress, som en mulighed for at lære sig selv rigtig godt at kende. Lære sine egne grænser at kende. Og ikke som noget der er flovt, eller som ingen må vide noget om. Jeg ved godt, at det kan være svært. Men prøv alligevel.

Stressramte der gennemfører mine stressbehandlingsforløb, melder ofte, nogen tid efter deres forløb er afsluttet, tilbage, og fortæller mig, at de føler sig meget bedre styrket end før, de blev ramt af stress. De tillader sig selv at sige fra, når arbejdsopgaverne overstiger, hvad de kan nå at lave og de passer meget bedre på sig selv. Og så husker de at holde pauser!

Det synes jeg er interessant. For det fortæller mig, at der er masser af arbejdspladser, der vil deres ansatte det bedste og som også gør en stort stykke arbejde for, at deres ansatte har det godt.

Er stress tabu – hvad synes du?

Du er velkommen til at smide en kommentar med din mening om stress er tabu eller ej Eller om du har oplevet situationer, hvor nogle har set skævt til stress eller stressramte.

Husk god tone:-)

Mie

Add A Comment