min kæreste er stresset

Find dine stresssymptomer

Find dine stresssymptomer

Din guide til stresssymptomer, hvordan du finder dem og hvordan du kan bruge din viden om dine stresssymptomer til at slippe og forebygge stress.

Man skulle tro, at stresssymptomerne er de samme for alle stressramte, men sådan er det ikke.

Stresssymptomerne er forskellige fra menneske til menneske og det er derfor vigtigt, at du lærer at genkende dine egne stresssymptomer.

Når jeg føler mig stresset, har jeg svært ved at sove, vågner måske om natten og har masser af tankemylder om dagen. Og så er min krop urolig og anspændt. Jeg har svært ved at finde ro og hvile.

Det er de symptomer jeg hurtigt får,  hvis jeg i en perioden har haft for meget om ørerne og min krop vil fortælle mig, at nu er det tid til at holde pauser og fri. Hvis jeg mærker disse symptomer, ved jeg meget hurtigt, at jeg skal stoppe op, sige nej til nogle opgaver og bruge lidt ekstra tid på at pleje mig selv.

Da jeg var meget stresset, havde jeg alle mulige andre symptomer. Symptomer som kunne have udviklet sig meget alvorligt, hvis jeg ikke havde fået hjælp til at komme af med min stress.

stresssymptomer

Hvad er stresssymptomer?

Stresssymptomer er de signaler din krop sender til dig, når du er stresset. Ofte starter kroppen med at sende blide signaler, hvor formålet er, at gøre dig opmærksom på, at nu er der noget der ikke er, som det skal være. Overhører du de signaler, vil kroppen sende dig kraftigere og alvorligere signaler og overhører du også dem, kan du ende med stresskollaps, udbrændthed, angst og/eller depression.

Dine stresssymptomer kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.

De fysiske symptomer opstår ofte når vi skal bliver udsat for en stresset situation og er resultatet af en stimulering af det sympatiske nervesystem. Når det sympatiske nervesystem bliver stimuleret, vil der blive frigjort hormonet adrenalin i større mængder. Det får os til at “kæmpe” eller “flygte”

Fysiske symptomer på stress

  • hovedpine
  • hjertebanken
  • rysten på hænderne
  • svimmelhed
  • trykken for brystet
  • mavesmerter
  • hyppig vandladning
  • diarre
  • smerter ofte uforklarlige
  • nedsat potens og sexlyst
  • infektioner, ofte hyppige
  • forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer på stress

  • ulyst
  • træthed
  • indre uro
  • hukommelsesbesvær
  • koncentrationsbesvær
  • rastløshed
  • irribilitet
  • lav selvfølelse
  • angst
  • nedsat humoristisk sans
  • følelse af udmattelse
  • depression

Adfærdsmæssige symptomer på stress

  • søvnløshed
  • hyperventilation
  • mister overblikket
  • indesluttethed
  • vrede
  • aggressivitet
  • nedsat præstationsevne
  • ubeslutsomhed
  • øget forbrug af stimulanser eksempelvis kaffe, sukker og alkohol
  • trøstespisning
  • ændrede kostvaner
  • sygefravær

Hvad er dine symptomer på stress?

Dine symptomer på stress kan være helt anderledes end andres. Det er derfor vigtigt, at du lærer dine egne symptomer at kende.

Det er ofte sådanne, at når en stressramt bliver bevidst om sine stresssymptomer på stress, og lytter til, hvad kroppen fortæller, at vedkommende forstår, at nu er de nødt til at gøre noget for at komme af med stress.

Så  det er vigtigt, at du kender dine stresssymptomer for at du kan slippe stress og fremadrettet kan forebygge stress.

Sådan finder du dine stresssymptomer

Kig på listen ovenover, er der nogle af symptomerne der virker velkendte og som du mærker ugentligt eller måske dagligt?

Skriv dem ned.

Og brug så de næste dage på, at gå på detektiv-jagt i dig selv. Skriv de ting op du mærker og som din krop fortæller dig.

Eksempler på situationer, hvor man kan opleve stress

Hvad der stresser os hver især er meget forskelligt, nedenstående er blot tænkt som eksempler og det er derfor ikke sikkert, at du oplever stress i de foreslåede situationer.

  • Din chef lægger dig en ekstra opgave, som presser dig på tiden, hvordan reagerer du fysisk, psykisk og i adfærd.
  • Et andet eksempel kunne være, at du skal aflevere dit barn i børnehave, du er lidt sent på den og tingene skal køre, for at du nå kan nå på arbejde til tiden. Dit barn vil pludselig ikke have jakke på og tiden begynder at skride. Hvad sker der fysisk i din krop i situationen, hvordan mærker du det psykisk og hvordan oplever du din adfærd?

Find selv eksempler fra din dag og mærk, hvilke symptomer der opstår i situationerne.

Sådan bruger du din nye viden om dine stresssymptomer

Vær opmærksom på, at mange af ovenstående symptomer kan være andet end stress og det tilrådes derfor altid at søge læge, så lægen kan give dig en stressdiagnose eller vælge at undersøge dig nærmere.

Når du ved, hvilke symptomer der er dine, kan du begynde at mærke, hvornår din krop sender dig en information om stress og overbelastning og du kan begynde at lytte og reagere.

Sender din krop dig information om overbelastning, ved du, at du er nødt til at tage en pause, måske holde lidt fri og ellers gøre noget der er godt for dig, så stresshormonerne kan komme ud af din krop igen.

Har du rigtig mange stresssymptomer og er de alvorlige, kan det være at du har brug for hjælp til at komme af med din stress. En dygtig stresscoach kan hjælpe dig.

Spørgsmål eller har du brug for hjælp er du velkommen til at skrive til mig på kontakt@miefabricius.dk

Add A Comment