sygemeldt med stress

Sygemeldt med stress – hvad gør jeg?

Vantage Points

Sygemeldt med stress

– hvad gør jeg?

Hej Mie

Tak for din brevkasse. Jeg er lige kommet hjem fra lægen, som har sygemeldt mig med stress.

Jeg har været stresset rigtig længe, så at blive sygemeldt med stress var vel egentlig uundgåelig. Det er en mærkelig fornemmelse og jeg er både lettet og rigtig ked af det.

Jeg har det skidt og er bange for, at jeg aldrig får det godt igen.

Hvad skal jeg gøre for at få det godt igen.

Mvh Katinka

Mie FabriciusKære Katinka

Tak for din mail. Og tillykke med, at du er blevet sygemeldt med stress. Nu undrer du dig nok over, at jeg skriver tillykke, så lad mig forklare nærmere hvorfor – det forklarer jeg nedenfor.

Hvis du er så stressramt, at du bliver overvældet over, at jeg har skrevet et langt svar, så start med at scroll ned nederst på siden og se de råd, jeg giver dig til at få stresshormonerne ud af kroppen og læs så resten, når du har overskud til det. Hvis din stress er moderat, så læs hele svaret.

Det allervigtigste lige nu (og måske det aller sværeste) er at acceptere, at du er, hvor du er, at give dig selv ro og herefter gøre de ting, der er gode for dig og som hjælper dig med at få stressen ud af kroppen. Det er muligt at få stressen ud af kroppen alene, men det kan være svært og jeg anbefaler altid, at man tager fat i en god stresscoach og derved får den helt rigtige hjælp.

“Det er helt ok at blive sygemeldt med stress”

Utrolig mange går rundt og er stresset i rigtig rigtig  mange år. De går rundt på kanten af, at blive sygemeldt med stress meget længe, men holder sig lige på grænsen inden sygemeldingen.

Prøv at tænke på, hvor mange måneder, du har været stresset. Det er sikkert rigtig lang tid.

For mange er det at blive sygemeldt med stress en øjenåbner. Det er her, de bliver tvunget til at standse op og blive klar over hvor alvorlig en situation de er i.

Hvis man bliver sygemeldt med stress af sin læge, så er man meget syg af stress og det er alvorligt. Ingen læge sygemelder nogen med stress uden at der er en rigtig god grund til det.

Hvis du ikke var blevet sygemeldt med stress nu, kunne du måske gå rundt i yderligere måneder og have det rigtig skidt. Nu er du via din sygemelding klar over, at du er meget stresset og at du skal gøre noget for at blive rast igen.

Når jeg skriver tillykke, så er det fordi, at det at blive sygemeldt med stress for mange er et vendepunkt.

Når man er sygemeldt med stress, kan man nemlig endelig få lov til, at tage den helt med ro, gøre de ting man har brug for og som gør en glad.

Og så kan stresssygemeldingen gøre, at du kommer tættere på, hvad der betyder noget for dig i dit liv.

Du får det godt igen

Jeg kan godt forstå, at du er bange for aldrig, at få det godt igen, men det får du.

Det er meget lidt sjovt at være sygemeldt med stress (og det fedeste ville helt klart at være foruden), men når du når ud på den anden side og får et liv uden stress, så har du lært at prioritere anderledes, du har lært dig selv meget bedre at kende, du kender dine grænser og har fundet ind til de værdier, der er vigtige for dig.

Måske ved hjælp af en god stresscoach.

Jeg ønsker for ingen, at de skal blive ramt af stress, men når jeg selv kigger tilbage på den periode af mit liv, hvor jeg var stressramt, så har den lært mig rigtig meget om mig selv.

Jeg har taget en beslutning om, at jeg aldrig mere vil være stressramt og det er det der gør, at jeg hver eneste dag foretager mig de ting, såsom yoga og meditation, der skal holde mig stressfri.

Jeg er sikker på, at du heller aldrig vil være stresset igen.

Hvis yoga og meditation (afspændinger og kropsscanninger til at starte med) kunne være noget for dig, så kan jeg virkelig anbefale det, som en måde at få beroliget nervesystemet.

Jeg er sikker på, at du når du kommer ud på den anden side, for det gør du, vil se tilbage på din stressramte periode og opdage, at den også har lært dig noget positivt.

Sygemeldt med stress – Hvad gør jeg?

Når du er sygemeldt med stress har du mulighed for, ikke at lave noget som helst. Gør det. Slap af så meget som overhovedet muligt. Lad være med at sætte andre forventninger til dig selv end at du skal prøve at slappe af.

Overordnet kan jeg sige, at du, udover at slappe af, skal fokusere på rolige, blide aktiviteter såsom gåture, yoga og afspænding, der hjælper med at berolige dit nervesystem, så du kan få stresshormonerne ud af din krop.

Hvis det eneste du orker lige nu er at ligge på sofaen og se tv, fordi du er så træt, at du ikke kan noget som helst, så gør det! Når din krop igen kan noget, vil du opleve en tiltagende energi og lyst til at at rejse dig fra fra sofaen. Et par uger på sofaen er helt ok, fordi kroppen er udmattet og har brug for hvile.

Få stresshormonerne ud af kroppen med følgende værktøjer fra yogaens verden:

Jeg anbefaler, at du laver åndedrætsteknikken Nadi Shodana

At du slapper af med Restorativ Yoga

At du laver Yoga Nidra eller en kropsscanning

Jeg anbefaler også, at du går en tur hver dag – til at starte med er en kort tur på 10-20 minutter rigtig fint.

At din yogapraksis indeholder Yin Yoga 

Jeg kan hjælpe dig, hvis du har brug for yderligere hjælp til at få stressen ud af kroppen. 

– og til at undgå at blive stresset igen!

På mine individuelle stressbehandlingsforløb hjælper jeg med at finde de stressreducerende teknikker der passer til dig, finde dine stressårsager og hjælpe dig med tiltag der ændrer på det.

Læs mere om Individuel Stressbehandling

Jeg kan også hjælpe dig på online forløbet Slut med stress.

Læs mere om Slut med stress

Pas rigtig godt på dig selv og lad den kommende periode være en periode, hvor du forkæler og drager omsorg for dig selv i alt hvad du gør.

Kram

Mie

 

Gratis e-kursus

Jeg har lavet et kursus Tag toppen af stressen – 7 dages stressdetox, som hjælper dig med dette. Du modtager kurset gratis, når du udfylder nedenstående:

First name
Email
       

 

 tag toppen af stressen

Kærligst Mie

sygemeldt med stress

 

Add A Comment