yin yoga

Yin Yoga – Eftergivenhed fordybelse stilhed

Yin Yoga – Eftergivenhed fordybelse stilhed

yin yoga

Yin Yoga 

Yin yoga er en meget blid yogaform, som indgyder til eftergivenhed, fordybelse og stilhed.

Yin yoga har i flere år været en af mine favorit yogaformer.

Som enlig forælder til tre børn, yogacenterindehaver og stresscoach har jeg indimellem nogle ret lange dage (hvem har ikke det). Når klokken er over 8 om aftenen, ja, så er der ikke megen overskud fra min side  til en fysisk aktiv yogapraksis.

På disse lange dage, er yin yoga altid min favorit.

Uanset hvor træt jeg er, er der altid lidt overskud til, at jeg kan ligge mig i en række yin yoga stillinger og slappe af i stillingerne, mens mit bindevæv strækker og min krop giver efter.

Yin yoga får mig til at slappe af, give efter og mærke forbindelsen til mit åndedræt og så virker yogaformen rigtig godt for mig inden meditation.

Hvad er yin yoga?

Rigtig mange yogaformer er dynamiske, aktiv og arbejder med den muskulære del af kroppen. Disse yogaformer kan kaldes for “Yang” og er bl.a. yogaformerne Vinyasa, Hatha og Astanga m.fl. De aktive yogaformer er rigtig gode for os, de styrker os, gør os smidigere, får os i form.

Med vi skal helst have et liv med lige dele Yin og Yang

Og derfor skal vi også huske, at vores liv skal bestå af både det aktive og maskuline, men også af det blide, eftergivende, rolige og feminine og det er her yin yogaen kommer ind som et rigtig godt supplement og som ligevægt til et yang præget liv og måske en yang præget yogapraksis.

Yin yoga er en meget blid yogaform, hvor man ligger med afspændte muskler i en yin-stilling og strækker bindevæv, styrker ledene og finder ro i vejrtrækningen.

I Yin yoga ligger man typisk ml. 3-5 minutter i en stilling og lader tyngdekraften og roen skabe både eftergivenhed og stilhed i både kroppen og i sindet. Og tro mig, har du ikke prøvet yin yoga endnu, så vil jeg klart opfordre dig til at prøve det og supplere dit aktive liv med denne blide form for yoga også.

Yin yoga og bindevæv

Når man dyrker yin yoga, så strækker man helt særligt for denne yogaform sit bindevæv og det er rent faktisk utrolig sundt for vores kroppe, at vi arbejder med bindevævet. De fleste ved slet ikke, at der rundt om knoglerne, musklerne, leddene og organerne ligger bindevæv. Væv som hænger sammen i hele kroppen og som bl.a. transporterer energi. Bindevævet transporterer også streshormoner og er du stresset, kan du opleve, at dit bindevæv bliver stift, usmidigt og måske giver dig uforklarlige smerter.

 

Yin yoga og stress

Yin yoga er helt fantastisk til både at forebygge og overvinde stress. Først og fremmest, så strækker vi, som skrevet ovenfor, vores bindevæv. Stresshormonerne kan ophobe sig i bindevævet, de kan skabe blokeringer og ved at arbejde med yin yoga, kan vi få stressblokeringerne til at opløses.

Er man stresset, har man højest sandsynligt levet et meget yang præget liv gennem længere tid. Og for at skabe balance i livet skal der noget yin til. Denne yin kan blive tilført i form af yin yoga, men også afspænding, meditation, åndedrætsteknikker og gåture kan skabe balance til yang.

Med yin yoga stimulerer vi det parasymptomatiske nervesystem.

Gennem yin øvelserne, sætter vi tempoet ned, vores blodtryk bliver lavere, vores åndedræt bliver roligere og vores hjerne bliver roligere. Når vi ligger i længere tid i stillingerne hjælper vi det parasymptomatiske nervesystem med at tage over så vi igen kan finde ro og så vi, særligt vigtigt hvis man er stresset, kan få stresshormonerne ud af kroppen.

Er du stresset, så kan jeg virkelig anbefale, at du giver yin yoga en chance.

Godt råd til dig der oplever uro i kroppen og stress

Er du meget stresset, vil du muligvis opleve, at det i starten er rigtig svært at finde ro og blive i stillingerne i længere tid.

Du vil muligvis have lyst til at bevæge dig ud af stillingen og have lyst til at springe op hele tiden.

Såfremt skal du bare tænke på, at det er dine stresshormoner der driller og så bringe opmærksomheden til din vejrtrækning, som du med fordel kan gøre ekstra dyb og fyldig.

Yin yoga i Hillerød med Mie

Jeg underviser i Yin Yoga hos Yogaoasen i Hillerød.

Yogaoasen har adskillinge ugentlige klasser af denne rolige yogaform.

Hvis du bor i nærheden af Hillerød, er du meget velkommen til at komme forbi Yogaoasen og få en gratis prøvetime og derved prøve om Yin Yoga er noget for dig.

Du kan finde holdene via Yogaoasen hjemmeside www.yogaoasen.dk

Jeg har også lagt Yin yoga programmer i forløbet Slut med Stress som du kan få adgang til online.

Læs mere om Slut med stress

Namaste Mie

Add A Comment