5 sunde (og stressreducerende) vaner du kan starte i dag.
Sunde vaner du nemt kan kan implementere i din dagligdag
Vi kender det nok alle sammen, det der med at have de bedste intentioner om den sunde og stressreducerende livsstil, men vi får ikke lige gjort det, vi ved er godt for os. Resultatet er, udover den dårlige samvittighed vi får af ikke at overholde de aftaler, vi har lavet med os selv, at vi måske ikke rigtig får gjort noget.
Lidt ligesom nytårsfortsætter har vi mennesker en tendens til, at ville en hel masse meget hurtigt. Vi går i gang og så går gassen af ballonen og efter et par uger stopper vi med det, vi havde sat os for.
Men hvad hvis jeg fortæller dig, at det faktisk er muligt at mærke helbredsmæssige og stressreducerende forbedringer med ganske få og nemme tiltag, der ikke kræver en masse udstyr eller en masse tid?
Vaner der en nemme at holde integrere i hverdagen og holde fast i.
Lyder godt ikke?
Start her og mærk effekten
Nedenstående vaner er alle vaner, som de fleste kan finde tid til i deres daglig dag og som vil kunne mærkes i både krop og sind.
- Få nok søvn
- Gå en tur i naturen
- Tag dybe vejrtrækninger
- Hold pauser
- Drik 8-10 store glas vand
Få nok søvn
Har du svært ved at falde i søvn så læs mit indlæg “Sådan sover du bedre”
Gå en tur i naturen
At bevæge kroppen og komme ud i naturen er essentielt for vores sundhed og velvære, så det er værd at finde både tid og energi til at komme ud hver dag.
Hvis du har svært ved at komme ud, så sæt barren lavt til at starte med og start med 20 minutters gåtur. Efterhånden som du opdager, hvor godt det gør dig, kan du mærke efter, om du skal sætte antallet af minutter op. Og husk, at vi mennesker ikke er designet til at være indendørs med kunstigt lys, men derimod til at være ude i naturen.
Tag dybe vejrtrækninger
Går du rundt med overfladisk vejrtrækning, der primært ligger i den øverste del af brystkassen? Såfremt kan du gøre rigtig meget for din sundhed ved, at tage dybere vejrtrækninger. Hvis du gennem længere tid har lært dig selv, at trække vejret overfladisk, kræver det lidt ekstra opmærksomhed, at få vejrtrækningen dybere. Det kan heldigvis lade sig gøre, med lidt træning.
Gør det evt. til en vane, at øve dig på at trække vejret dybere, når du kører i bil eller offentlig transport.
Du kan også øve dig med en af mine ynglingsvejrtrækningsteknikker Nadi Shodana.
Hold pauser
Hånden på hjertet, hvor mange og hvor lange pauser tager du i løbet af en dag? Vi har alle sammen brug for pauser og brænder ud på den lange bane, hvis vi ikke tager dem. Vi arbejder også mere effektivt af pauser og bliver meget gladere. Desværre, hvis du spørger mig, lever vi i et samfund, hvor vi har lært, at vi skal presse os selv hele tiden og at kroppen er en modstander, som vi skal overvinde (ofte med kaffe, cola og sukker), når den fortæller, at den er træt, så skal vi bare buse videre. Det skal vi ikke!!! Kroppen (og hjernen) fortæller os, at vi er trætte fordi vi er det.
Ja, vi kan rent faktisk godt stole på de signaler kroppen sender til os og hvis vi gør, får vi hurtigere stressen ud af kroppen og får det hurtigt bedre.
Læg pauser ind i din hverdag og i din arbejdsdag, læg dig lidt på sofaen, når du kommer hjem eller sæt dig med en god kop te og en bog.
JA, DU MÅ GODT!
Drik 8-10 glas vand
For nogle år siden havde jeg en klient i stressbehandlingsforløb, der drak 1-2 glas vand om dagen og så ellers kaffe. Hun fik virkelig indtaget meget kaffe dagligt. Allerede under første session, ændret vi hendes væskeindtag til 8-10 glas vand og max 2 kopper kaffe dagligt. Min klient havde nærmest en åbenbaring, ved at opdage, hvor meget hendes generelle velbefindende ændrede sig ved at skifte kaffeindtaget ud med vand.
Vores kroppe består af omkring 60 procent vand og vandet er afgørende for, at stort set alle processer i kroppen fungerer som de skal.
De fleste af os har prøvet, at få hovedpine af væskemangel, men vidste du, at manglende væske faktisk kan være årsagen til, at du føler dig træt og uoplagt?
Prøv at gøre det til en vane at drikke mellem 8-10 store glas vand. En god måde at finde ud af, om du får nok væske på er, sætte to liter vand i køleskabet og så drikke det igennem dagen. Hvis du har svært ved, at drikke vand helt neutralt, så tilsæt evt. et par citronskiver eller nogle krydderurter til vandet.
Har du gode sunde vaner du gerne vil dele med andre?
Måske har du en sund og stressreducerende vane, som du gerne vil dele med andre? Så skriv den endelig nedenfor.
Mie Fabricius er Holistisk Stresscoach, Coach, Healer og yogalærer.
Specialist i spirituel healing, stressbehandling og indre velvære.
Related posts:
No related posts.
Add A Comment