Digital detox

Digital detox

Hvad er det første, du gør om morgenen?

Hvis det er det samme som rigtig mange andre, så kigger du på din telefon indenfor de første minutter efter, at du er vågnet?

Hvor længe kan du holde ud ikke at tjekke dine notifikationer og hvor mange gange om dagen kigger du på din telefon?

Og hvad med alle de andre skærme , som du kigger på i løbet af dagen. 

Sammenlagt i rigtig mange timer. 

digital detox

Mange af mine klienter i mit Holistiske Stressbehandlingsforløb beskriver, hvordan de kan mærke hvor meget mobilen, det at være på og tilgængelig påvirker dem og hvor vildt svært det er, at slippe og reducere skærmforbruget. 

Det er med til at gøre dem stresset og holde dem fastlåst i stressen!

Det har gjort, at jeg de sidste par måneder har jeg været særligt opmærksom på, hvor meget andre (og jeg selv er på skærm). 

Jeg er mildest talt skræmt!

Allerede når jeg afleverer min datter Filippa i skole, bliver jeg konfronteret med min datters skolekammeraters mobilvaner (ja, jeg er en af de forældre, der trækker at min datter får egen mobiltelefon ,så længe som muligt, da jeg ikke er interesseret i, at hun udskifter leg og nærværet med sine venner med en skærm).

På gåture ser jeg mennesker der giver deres små børn en ipad eller telefon at kigge på (det gør ondt langt ind i min sjæl, når jeg ser et lille barn blive kørt rundt i klapvogn med en skærm foran sig). 

Jeg oplever, at samtlige af mine medpassagerer i toget sidder med hovedet i en skærm. Ikke en sidder i egne tanker eller kigger ud af vinduet eller sidder og læser i en bog (ja, jeg ved, at mange sidder og læser på mobilen). 

Ingen i toget kigger op og smiler til de medpassagerer, der kommer eller forlader toget (tager du toget og savner du tid til at meditere, er togturen en oplagt mulighed).

Jeg oplever en skærmafhængighed blandt børn og voksne, som jeg synes er dybt bekymrende og også min min 17-årige søn Emil, har svært ved, at slukke og lukke for skærmen. 

Vidste du, at vores skærmes stråler minder os om sollys og at en af årsagerne til, måske særligt børns, men også os andres skærmafhængighed skyldes, at vi i virkeligheden mangler at være meget mere ude og få lyset fra solen. 

Deres telefons lys er blevet deres erstatning for sollys!

Af samme årsag producerer vores kroppe ikke den rette mængde søvnhormoner, når vi er meget på skærme og det går ud over vores søvn.

Vores hjerne har heller ikke brug for, at vi er på hele tiden, men har stort brug for ro til at slappe af og genoplade.

Jeg er af den fulde overbevisning, at vi gør os selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at acceptere både vores og vores børns store forbrug af skærmtid. 

Som voksne er vi rollemodeller, børnene gør jo egentlig bare, hvad de ser os voksne gøre, så vi er nødt til at starte med os selv, hvis vi ønsker en forandring.

Hvis du har det ligesom jeg og gerne vil have nærværet, samhørigheden og velværen tilbage i dit liv, så prøv en digital detox.

Nedenfor giver jeg dig mine bedste tips til, at blive mindre fanget ind af mobilen og mere af livet. 

God fornøjelse

♡♡♡

 

Mie

ro og grounding nadi shodana

.

Name:

Email:


Digital detox

Digital Detox

Digital Detox 1

Beslut dig for, hvor meget du ønsker at være på skærm ud over den tid, du er nødt til at være det pga. dit arbejde. Sæt skærmtid til på din telefon – hvis du tør, det er ikke altid rart, at blive konfronteret med, at man er SÅ MEGET MERE på sin telefon ind man går og tror. 

Digital Detox 2

Gør dig selv mindre social og kvit de sociale medier.

Fjern push-up meddelelser fra dine apps – især facebook og lign. 

Fjern også gerne dine tidsslugere som Facebook, instagram m.m. fra din telefon, så du ikke lige kommer til at tjekke din Facebook 10-12 gange hver dag – Prøv at tænke over, hvor mange minutter du bruger her dagligt og om det er det du gerne vil bruge din tid på. 

Ønsker du stadig at følge med på de sociale medier, så giv dig selv et fast tidspunkt på dagen hvor det er helt ok, at gå ind og tjekke.

Digital Detox 3

Læg telefonen ind i et skab, når du kommer hjem fra arbejde. Hjælp dig selv, ved at lægge telefonen væk, så du ikke bliver fristet til, at tage den op i hånden hvert andet øjeblik. Signaler til din familie, at de er vigtigere for dig, end din telefon er. 

Digital Detox 4

Vær bevidst om din skærmtid. Du kan tjekke din skærmtid på telefonen under dine indstillinger.  Vil du bruge din tid på skærm eller på noget andet?

Lær dig selv underholdning der ikke involverer en skærm. Læs en bog, spil et spil, dyrk den hobby du så længe gerne har ville bruge tid på.  

Mine børn elsker, når vi ligger på gulvet sammen om et svært puslespil, vi er dagevis om at lave – måske en ide hos dig?

Hvis din gennemsnitlige skærmtid er 2-3 timers fritid om dagen, så får du rent faktisk 2-3 timer forærende ved at vælge skærmene fra. Hvad vil du gerne bruge den tid til? Meditation, hygge, kærlighed, gåture, yoga, fritidsaktiviteter eller? 

Giv din hjerne en pause, lad tankerne vandre, du behøver ikke hele tiden underholdning eller at være på. 

Digital Detox 5

Sluk for internettet – Ja, jeg skrev SLUK FOR INTERNETTET. Herhjemme slukker vi for internettet, når klokken er 20.15 hver aften og tænder det først igen dagen efter, når en af os reelt skal bruge det. Det har betydet meget mindre skærmtid for os alle, fordi routeren står i kælderen og vi ikke gider gå ned og tænde for den, hvid det bare er småting vi lige vil tjekke. 

Derudover har det også haft den skønne sidegevinst, at vi sover meget bedre om natten, pga. mindre stråling. Prøv det måske kommer du også til at sove som en baby.

Digital Detox 6 

Slå mailen fra. Hvis din mail hele tiden popper up, vil du højst sandsynligt lige have lyst til at læse, hvad du modtog.

 Det kan blive til rigtig mange afbrydelser og rigtig megen tid i løbet af en dag. Vælg igen 1-2 tidspunkter i løbet af dagen, hvor du tjekker din mail. Og kig så på, om nogle af alle de nyhedsbreve, du modtager giver dig glæde eller dræner dig. Afmeld dem der dræner.

Du kan også gøre som jeg og fjerne mailnotifikationer fra din telefon og vælge aktivt, at skulle ind i et e-mail program, når mailen skal tjekkes.

Digital Detox 7

Mobilfri søndag – Gulp tænker de fleste måske. 

For mange er det fuldstænding utænkeligt, at skulle slukke for mobilen og ikke være tilgængelig en hel dag. Prøv at gøre søndage til mobilfrie dage, sluk den helt.

 Jeg er sikker på, at du vil opleve det som en kæmpe lettelse, mærke roen (når du først har vænnet dig til det) og nyde ikke at blive distraheret og fanget ind i din mobil.   

Får du totalt abstinenser og uro over, at andre ikke kan få fat i dig en hel dag, så tænd for den to gange undervejs. Tjek om der er kommer noget vigtigt og sluk så telefonen igen.

Digital Detox 8

Få dig et ur. De fleste af os bruger efterhånden vores telefon som ur og har ikke længere et armbåndsur. Måske er det ved at være tid til, at få uret tilbage, så afhængigheden af at have telefonen lige ved hånden bliver mindre. 

Digital Detox 9

Sluk for både lyd og vibrering på telefonen. På den måde kan du aktivt vælge at tjekke om der er nogle, der har ringet eller skrevet og vende tilbage til dem når det passer DIG fremfor at blive forstyrret hele tiden. 

Læg også telefonen langt ned i tasken, når du er sammen med andre mennesker. Husk du er der for at være sammen med dem, ikke for at din opmærksomhed skal fanges af andet og ofte ligegyldigt. 

Digital Detox – Bonus tip

Sungazing og sollys generelt. 

Sungazing er fantastisk og med til at balancere os. Prøv at gå ud og kigge på solen ,når den står og og når den går ned. 

Tilbring også så meget tid i det naturlige sollys som muligt. Se om ikke det gør din digitale detox nemmere at gennnemføre. 

Mere detox? Modtag mit populære e-kursus
Tag toppen af stressen - 7 dages stressdetox

.

Name:

Email:

Add A Comment