Din smartphone kan ødelægge din søvn

Din smartphone kan ødelægge din søvn

læg din smartphone væk og sov bedre

Din smartphone kan ødelægge din søvn

Kender du det, du er på vej i seng eller måske ligger du allerede i sengen.

Du tager liiiiige din smartphone og tjekker, om der står noget spændende i nyhederne. Du ser, om der er kommet nogle mails eller om der er sms’er, du skal svare på. Måske bliver du lige fanget ind i et spil elller……..

Jeg kender det og jeg ved, hvordan min smartphone virkelig kan friste mig. En fristelse jeg bestemt ikke er ene om at have, men som rigtig mange af os har.

Og jeg ved også, hvordan det at bruge min smartphone inden sengetid kan ødelægge min søvn.

Har du svært ved at falde i søvn?

Hvis du har svært ved at falde i søvn og/eller sover uroligt, kan årsagen meget vel være din smartphone. Ganske enkelt fordi du kigger på og bruger din smartphone, inden du skal sove.

Måske vågner du ovenikøbet også om natten og tjekker, hvad der er af mails eller beskeder og så kan du slet ikke falde i søvn igen.

Hvis du har svært ved at falde i søvn, så prøv over de næste par dage at observere, om du har en tendens til, at at være fanget ind i din smartphones verden inden sengetid. Om du har en tendens til at tjekke mails eller om du bruger telefonen til at læse nyheder eller andet.

Måske behøver du ikke en gang at observere det, måske kan du helt klart svare, at det gør du.

 

Hvad sker der, når du bruger din telefon inden sengetid?

Når du bruger din telefon (eller computer, Ipad og tv) inden sengetid, så fortæller du din hjerne, at den skal holde sig vågen. Du fortæller din hjerne, at den ikke skal producere melatonin, som er dit søvnhormon.

Og det er ikke særlig heldigt. Du går måske i seng kl. 22, men pga. din tendens til at bruge din telefon inden sengetid er klokken 23, eller 24, førend du falder i søvn. Du skal stadig op klokke 6 og det betyder, at mængden af timer du får sovet, er reduceret fra eksempelvis 8 timer til 5-6 timer.

Vores søvn er meget vigtig for os og hvis ikke du får sovet nok kan du opleve en række konsekvenser.

  • din lunte bliver kortere
  • din overskud bliver mindre
  • du føler dig træt
  • din hukommelse bliver dårligere
  • din koncentration bliver dårligere
  • du kan risikere at tage på i vægt
  • din modstand overfor stress reduceres væsentligt

De fleste mennesker skal sove mellem 7-9 timer hver nat for at være udhvilede, når de vågner om morgnen. Der er altså ikke noget smart i, kun at sove 5 timer. Det er for de fleste mennesker langt fra nok.

Hvordan undgår du at bruge din smartphone inden sengetid?

Uha, at lægge sin telefon fra sig inden sengetid, det kræver en virkelig god portion viljestyrke.

Læg telefonen fra dig kl. 21. og sluk så også lige for tv’et, Ipaden og computeren samtidig, så du ikke bliver ophobet af medietoxiner, men i stedet hjælper din hjerne med at vide, at nu er det tid til at lade sindet og kroppen falde til ro.

Rent praktisk så ligger jeg min telefon fra mig kl. 21. Da jeg bruger den som vækkeur, ligger jeg den ind ved min seng og der bliver den liggende til alarmen lyder kl. 6 næste morgen. Indrømmet, jeg skal mange dage bruge al min viljestyrke for ikke lige at kigge på min telefon, og det er ikke hver aften, at det lykkedes helt succesfuldt.

I stedet for at bruge den sidste time inden du skal i seng på  din telefon, så skab i stedet en aftenrutine.  Med en aftenrutine får du droslet ned  for påvirkninger, inden du skal sove. Det kan være du drikker en kop beroligende urtete, strikker, udfører åndedrætsteknikker, masserer dit ansigt, sidder med en hårkur, tager et fodbad eller læser en god bog. Alle de ting de gerne vil gøre for dig selv, men ikke får gjort, fordi du bruger din tid på din smartphone.

Hvad som helst du der giver mening for dig.

Rigtig god fornøjelse med at lægge din smartphone væk og med ikke at lade din smartphone ødelægge din søvn.

Sov rigtig godt, Mie

 

 

 

Add A Comment