glutenfri fastelavnsboller

Glutenfri fastelavnsboller uden sukker

Glutenfri fastelavnsboller uden sukker

Fastelavnsboller med æblefyld

Jeg elsker fastelavnsboller og hånden på hjertet, så er fastelavn det eneste tidspunkt på året, hvor jeg er lidt ærgelig over, at jeg ikke kan tåle fødevarer indeholdende gluten.

Heldigvis kan nedenstående glutenfri fastelavnsboller opskrift bruges. De smager godt, er nemme at lave og giver fuldstændig samme hyggelige fastelavnsstemning som altid.

Glutenfri Fastelavnsboller

Ingredienser til glutenfri fastelavnsboller

1 pk. gær
1 knivspids salt
2,5 dl lunkent vand
90 g smør eller kokosolie, smeltet
600-650 g boghvedemel (heraf evt. 300 g. havremel)
50 g sukrin
1 tsk. vaniljepulver

2 æbler

Fremgangsmåde:

Tilsæt lunkent vand, gær og salt i en skål eller røremaskine Rør sammen indtil gæren er opløst i vandet.

Tilsæt sukrin, vanilje og smeltet smør.

Tilsæt lidt efter lidt melet og rør.

Dejen skal æltes rigtig godt, til den er ensartet og smidig.

Lad dejen hæve i 30-60 min.

Lav æblegrøden mens dejen hæver. Skræl æblerne, skær dem i stykker og kog dem i lidt vand. Når æblerne er møre koges og udkogte hældes evt. overskydende vand fra. Æblegrøden afkøles.

Rul herefter dejen ud til en lang pølse og skær den herefter i 12 lige store stykker. Tril dem til boller og tryk dem herefter flade.

Læg fyldet i midten og fold dejen henover, tryk godt sammen og læg herefter bollen på en bageplade med bagepapir med folden nedad.

Bag bollerne midt i en 180 grader varm ovn i ca. 18 minutter.

Tag bollerne ud, afkøl og nyd.

Hvis du er til glasur kan du putte glasur på bollerne, du kan også smelte lidt mørk chokolade og putte ovenpå fastelavnsbollerne.

Tip – Hvis du er ok med lidt sukker, kan du vælge at putte mørk chokolade i bollen i stedet for æblegrød.

God appetit og nyd de skønne glutenfri fastelavnsboller.

Prøv også denne opskrift på Ingefærshot.

Namaste Mie


glutenfri fastelavnsboller

Hvis du har en god Glutenfri opskrift på fastelavnboller du gerne vil dele, må du meget gerne skrive den i kommentarfeltet.

Add A Comment