
Holistisk Stressbehandling


Holistisk Stressbehandling
I august 2018 lancerede jeg mit Holistiske Stressbehandlingsforløb. Og blev fuldstændig blæst omkuld af den interesse der var og er omkring forløbet.
Forløbet er det stressbehandlingsforløb, jeg ville have ønsket jeg selv havde modtaget dengang jeg selv skulle af med stress. Særligt fordi dette forløb har så stort fokus på, at stressen skal ud af kroppen og på, at kroppen skal heale og reparere efter de mange skader som den alt for høje mængde af kordisol har forårsaget. Det Holistiske Stressbehandlingsforløb har et holistiske menneskesyn og ser behandling af stress som en sammenhæng og healing af både krop, sind og også i mange tilfælde sjæl..
For et par uger siden holdt jeg et oplæg om mit Holistiske Stressbehandlingsforløb for en gruppe mennesker, som var interesserede i, at høre mere om min virksomhed og mine tilbud til stressramte.
Bagefter gik det op for mig, at størstedelen overhovedet ikke vidste, hvad ordet holistisk betyder.
Ups
For mig der tænker holistisk, er holistisk hudterapeut og har i den grad har et holistisk menneskesyn havde jeg end ikke overvejet, at der kunne sidde så mange, der ikke vidste hvad ordet betyder.
Læs med videre og bliv klogere på, hvad holistisk stressbehandling er og hvad holistisk og holisme betyder.

Holisme
Ordet holistisk eller holisme kommer fra græsk og betyder hel eller “Helhedslære”.
Holisme (fra græsk: holos, hel), er en filosofisk eller videnskabsteoretisk retning, der lægger vægt på at betragte fænomener som helheder, snarere end som sammensatte enkeltdele. Holisme siger bl.a., at helheden er mere end summen af delene.
(kilde: Wikipedea)
Så når man, som i Holistisk Stressbehandling behandler udfra et holistisk menneskesyn, kigger man i behandlingen på hele det menneske, der er i behandling og ikke kun isoleret på enkeltdele eller symptomer.
Det betyder at der tænkes i sammenhængen mellem kroppens symptomer, sindet og også sjælen (ofte skyldes stress, at vi går på kompromis med det, der er vigtigt for vores indre guide, hjertet eller sjælen).
Jeg synes, at en behandling af stress derfor altid bør have et holistisk syn og arbejde med sammenhængen mellem kroppen og sindet, for bedst mulige resultat for den i forløbet. Mit Holistiske Stressbehandlingsforløb viser heldigvis, at den tankegang giver fantastiske resultater for den (tidligere) stressramte.

Hvad indeholder Holistisk Stressbehandling?
Alle mine Holistisk Stressbehandlingsforløb er individuelt tilrettelagt og det er derfor svært 100 % at sige, hvad et forløb indeholder. Jeg ser altid på den enkelte klient og på hvad han/hun har brug for, ligesom forløbet altid undervejs justeres for bedst mulige resultat.
Men et holistisk stressbehandlingsforløb vil indeholde ofte flere eller alle af nedenstående områder:
- Afstressende teknikker
- Ro
- Yoga, guidede afspændiger og åndedrætsteknikker
- Yoga Nidraer, meditation
- Genopbygning af kroppen med eksempelvis kosttilskud (der passer til den enkeltes biotype) og kost
- Aromaterapi
- Phytoterapi
- Slow Beauty Ritualer
- Hjælp til at hvad der er vigtigt og hvordan hverdagen skrues sammen, så livet bliver levet i stedet for overlevet.
Mie Fabricius er Holistisk Stresscoach, Coach, Healer og yogalærer.
Specialist i spirituel healing, stressbehandling og indre velvære.
Add A Comment