Jeg mangler energi

Jeg mangler energi

Jeg mangler energi – er jeg stresset?

Hej Mie

Jeg oplever for tiden, at jeg er meget træt og at jeg mangler energi til selv de simpleste ting. Det har været sådan nogle måneder. Jeg synes, at jeg spiser sundt, dyrker motion og jeg tager også vitaminer og kosttilskud. Er jeg stresset?

Kærlig hilsen

Camilla

Mie FabriciusKære Camilla

Tak fordi du har stillet dette spørgsmål. Du er bestemt ikke den eneste, der ikke kan forstå, at du mangler energi trods en sund og fornuftig levevis.

Først og fremmest vil jeg sige, at din manglende energi sagtens kan skyldes, at du er stresset.

Men manglende energi kan også være symptomet på andre ting. Selvom du lever sundt og spiser vitaminer, kan din krop sagtens mangle vitaminer eller mineraler eller du have en lav blodprocent. Jeg synes, at du først og fremmest skal starte med at gå en tur til lægen og få taget nogle blodprøver, så de kan vise, om du mangler noget.

Hvis de viser, at alt er som det skal være, kan det meget vel være stress der gør, at du mangler energi.

Træthed ved stress

Når kroppen over længere tid viser træthedstegn, måske ligefrem udmattelse kan det være et kraftigt signal om, at du skal sætte tempoet ned og tage flere pauser. Det kan også være et tegn på, at du har for meget af stresshormonet kortisol tilstede i din krop. Hvis du samtidig med at du er meget træt også oplever at du har svært ved at sove, kan det sagtens være kortisol der vælter rundt i din krop.

Det forventes efterhånden fra mange kanter og ikke mindst fra os selv, at vi er på og skal præstere fra vi står op om morgenen og til vi går i seng om aften. Måske er det tilfældet for dig?

Man kan nærmest ikke åbne et blad uden at få at vide, at hvis vi spiser på en bestemt måde, detox’er og lever efter helt bestemte kost syn, så vil vi blive kvitteret med masser af energi. Det har efterhånden skabt en forventning om, at vi kan yde en hel masse, når bare vi har en sund levevis. Men vi kan jo ikke yde mere end vi har kræfter og tid til.

Selvfølgelig skal vi leve så sundt som vi kan, men vi skal også slappe af og det er også tilladt at nyde livet ind imellem.

Når vi oplever at kroppen giver os et signal, i dette tilfælde træthed, så skal vi lytte, for den sender os det signal af en årsag.

Bliver trætheden massiv og vedvarende, kan den skyldes binyretræthed.

Øvelse

Prøv at kigge på din kalender, er den spækket med aftaler og aktiviteter? – Såfremt er der måske nogle, du kan skrifte ud med mere alenetid? hvad laver du når du er hjemme, farer du rundt og gør rent, lægger vasketøj sammen og er du i gang med noget hele tiden. Hvis du er det, kan du måske prøve at skifte de mange aktiviteter ud med nedenstående forslag.

Få mere energi med flere pauser

Er du træt pga. stress er det kroppens måde at fortælle dig, at du skal holde mange flere pauser. Og at du måske er så stresset, at det eneste  du har brug for lige nu, er at ligge på din sofa og slappe af, måske oven i købet i flere uger.

Brug et øjeblik på, at se på din hverdag. Tager du pauser og såfremt hvor mange. Og hvad med dine weekender? Er de fyldt op med aktiviteter og ligeså hektiske som din hverdag? Hvis det er tilfældet, så husk at planlægge dine weeekender, så du har masser af mulighed for at slappe af og lade op.

Genopbyg energien med guidede afspændinger og yoga nidra

Mange der mangler energi, fylder sig med kaffe og aktiviter for at holde sig i gang. Hvilken på den længere bane, bare forværrer problematikken. Der skal ofte pauser, grounding og ro til at genfinde energien. Prøv om en dag på sofaen foran Netflix giver dig mere energi dagen efter. Du kan også prøve at tage en guidet kropsscanning eller en yoga Nidra hver dag når du kommer hjem fra arbejde og se om ikke du stille og roligt kan genopbygge energien.

Tag en stresstest

Jeg synes at du skal tage en stresstest og se, hvad den fortæller dig. Måske har du flere symptomer på stress end manglende energi end du har lagt mærke til.

Stresstest

Så mit bedste råd til dig lige nu er flere pauser og mere hvile og hvis stresstesten viser du er stresset, så synes jeg, at du skal booke et Individuelt stressbehandlingsforløb, så vi sammen hurtigt kan sørge for, at du har det bedre.

Kærligst Mie

Add A Comment