vision board

Manifester dine mål og drømme med et Vision Board

1-2 gange om året laver jeg et nyt vision board. De først mange år fokuserede jeg mest på mine mål, når jeg lavede boardet, men de seneste år viser de mere og mere hvordan jeg gerne vil have det og hvordan jeg gerne vil føle. 

Som selvstændig har jeg oplevet, hvor nemt det er, at blive fanget ind i mine mål og hele tiden have fokus på, at skulle nå ud til flere og flere, fordi jeg synes, at det er SÅ vigtigt, at mit budskab om at leve stressfrit, mere nærværende og lytte til kroppens budskaber, så den enkelte kan leve med større nærvær, vitalitet, stressfrit og med større adgang til sin intuition gør, at jeg har haft perioder, hvor jeg har arbejdet alt for meget – ja, det kender du sikkert selv rigtig godt:-)!

Mine vision boards viser nu, hvordan jeg gerne vil have det, mere end mine mål og minder mig om, at jeg hver eneste dag er rollemodel for mine klienter.

Vores drømme, intentioner og ønsker til livet er vigtige og skal tages alvorligt, for hvis ikke vi tager vores drømme alvorligt, ender vi ofte med, at blive utilfredse og miste vores flow, det samme sker, hvis vi stopper med at tage os godt af os selv. 

Et vision Board er sammen med visualisering og meditation, blandt mine favorit manifestations værktøjer. Det tiltaler mig, at jeg har haft fingrene i tilblivelsesprocessen og fordi et vision board jo er visuelt, bliver jeg hver eneste dag mindet om, hvad det er, at jeg ønsker og hvor jeg er på vej hen. 

Jeg bliver holdt på sporet i en verden, der nemt kan komme med mange distraktioner.

Når det er tydeligt for mig, er det også nemmere, at tage de rette steps mod det.  

At udarbejde et vision board er sjovt at lave og opleve udfolde sig. Og når du begynder at se, at de ting du har sat på dit vision board begynder at udfolde sig, bliver det rigtig sjovt. 

Sådan udarbejder du dit vision board

  • Start med at sætte dig ned og mærk efter, hvad der lige nu er vigtigt for dig i dit liv. Er det dit helbred, dine nære relationer, din økonomi, dit karriere,  eller er det lidt af det hele?
  • Overvej så, hvordan du gerne vil føle og have det i dit liv. Vil du være glad, have indre ro, føle dig i god form, være succesfuld, føle kærlighed.
  • Noter lidt stikord ned.
  • Find et stort stykke karton, saks, lim og masser af ugeblade frem. Du kan også printe de billeder du gerne vil have på dit vision board.
  • Herefter begynder klippe- og sammensætningsprocessen. Klip billeder ud, læg dem på dit karton, flyt rundt, klip nye ud osv. Bliv ved med at finde billeder, lægge dem på dit vision board til du er tilfreds og kan mærke, at dit vision board giver dig den rette følelse i kroppen.  Herefter kan du lime dine billeder fast.
  • Hæng dit Vision Board et sted hvor du hver dag ser det – Jeg har mit i en ramme, der hænger i mit soveværelse
  • Brug en stund hver dag, hvor du kigger på dit board, genfinder den følelse du gerne ville skabe med det og begynd så stille og roligt, at tage de steps mod dine mål, drømme og ønsker som dit vision board illustrerer.
  • Oplev nu, hvordan det duhar på dit vision board stille og roligt over tid, manifesterer sig og går i opfyldelse.

At et vision board virker, har jeg efterhånden oplevet så mange eksempler på, at det nærmest føles magisk og jeg er fuldstænding vild med den kreative process og de tanker og overvejelser der ligger bag tilblivelsen af boardet. 

 

Lav Vision Board og Yin Yoga sammen med mig

Jeg holder ind i mellem Yin Yoga & Drømmetavle workshop. På workshoppen guider jeg dig først med to timers yin yoga i kontakt med din intuition, dit hjerte og din indre guide, så du kan mærke, hvad der er vigtigt for dig. Herefter sætter vi os sammen og er kreative og skaber hvert vores Vision Board/Drømmetavle.

Kig i min shop og se om der er en vision board workshop på vej

Jeg glæder mig til, at hjælpe dig med, at lytte til dit hjerte.

Namaste

♡♡♡

Mie

Add A Comment