
Nadi Shodana – Vekselåndedrættet
Nadi Shodana – Vekselåndedrættet
Nadi Shodana, eller vekselåndedrættet som det også kaldes, er en oldgammel indisk vejrtrækningsteknik.
Ifølge Vedaerne løber der 72.000 kanaler gennem kroppen som kaldes nadier. Igennem nadierne løber prana, livsenergi. For at vores krop og sind er i balance skal de energiske kanaler være frie og det hjælper Nadi Shodana med. Nadi Shodana skaber ro i nervesystemet, balancerer højre og venstre hjernehalvdel og forbedrer koncentrationen og den mentale klarhed. Teknikken er nem at udføre selv, hvis du følger nedenstående instruktion.
Instruktion
1.Sid roligt, med rank afspændt ryg. Træk vejret naturligt. Sid her et par minutter og lad kroppen falde til ro.
2. Luk øjnene og lad dine øjenlågene slappe af. Placer højre hånds pege- og langefinder på området mellem dine øjenbryn. Du kan nu forsigtigt lukke højre næsebor med din tommmelfinger og venstre næsebor med din ringefinger.
3. Tag en dyb indånding gennem begge dine næsebor. Luk så højre næsebor med din tommefinger og ånd ud gennem det venstre, træk vejret ind gennem venstre næsebor, åben det højre og ånd ud gennem det højre. Ånd ind gennem det højre, luk det højre og ånd ud gennem det venstre.
4. Fortsæt nu 5 minutter eller længere tid, hvis det føles naturligt. Hvis du bliver træt i amen undervejs, skifter du arm.
Det er vigtigt. at du oplever behag når du laver åndedrætsteknikker. Har du svært ved at få vejret, så hold en pause. For nogle er det så uvant at arbejde med vejrtrækningen, at det kan være ubehageligt. Får du den oplevelse, så vend tilbage til din naturlige vejrtrækning et øjeblik. Føles det ubehageligt at lukke af for næseborene, kan denne vejrtrækningstekning sagtens laves ved, at du forestiller dig, at du skiftesvis trækker vejret id og ud gennem henholdsvis højre og venstre næsebor.
Jeg kan klart anbefale, at du laver teknikken dagligt i ca. 10 minutter og gerne enten morgen eller aften.