meditere

Sådan får du en stressfri ferie – slap af nyd ferien

Sådan får du en stressfri ferie – slap af nyd ferien

Hvordan har du tænkt dig at holde ferie?

Forestiller du dig, at du mellem strandbesøg og familiehygge skal ordne lidt arbejdsrelaterede ting. Så som liiiiige at tjekke, hvad der er kommet af mails.

Lad være og gør dig selv (og din familie) den tjeneste at holde ferie, helt ferie.

De fleste af os ved godt, at vi skal lade arbejde være arbejde, mens vi holder ferie, men vi har alligevel svært ved, ikke at holde os opdateret med, hvad der sker på arbejdet. Jeg har, og skal virkelig oparbejde en masse viljestyrke, ihvertfald i starten af ferien, på ikke at gå hen og tjekke min telefon eller mailboks flere gange i løbet af en feriedag.

Stressfri ferie

Vi mister nærværet

Når vi ikke holder helt fri fra vores arbejde, er vores tanker et andet sted end der, hvor vi er og vi mister nærværet med os selv og dem vi holder af.

Det bedste vi kan gøre for os selv, og rent faktisk også for vores arbejde, er at lukke fuldstændig ned for arbejdet og holde helt fri.

Har du en tendens til, at have et lidt for højt tempo, at skulle lidt for mange ting og holder du alt for få pauser er det måske en ide, bevist at lade ferien være stik modsat. Tænk på, at ferien skal bruges til at lade op, til at lade kroppen og sindet komme sig og til at slippe alle stresshormoner.

Når vi holder ferie har vi rig mulighed for at forkæle os selv og lave de afslappende ting, vi har lyst til. Det er utrolig vigtigt, når vi holder ferie, at vi giver os selv fri, fri til afslapning.

Det har ofte den sidegevinst, at vi er mere tilstede i nuet og mere nærværende i vores relationener.

stressfri ferie
stressfri ferie

Sæt aktivitetsniveauet ned i ferien

For at undgå stress på ferien, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad det er der stresser dig. Måske føler du, at det er stressende at rende rundt i BonBonland med ungerne den ene dag og så lige en tur på Bakken den næste, og vil meget hellere tilbringe feriedagene på familien på stranden.

Det er vigtigt at tillade sig selv, at sætte aktivitetsniveauet ned og bare være.

 

 

5 tips til en stressfri ferie

1. Hvis du holder ferie med nogen, så afstem ferien med dem inden i tager af sted.

Afstem hvad I hver især har brug for, og afstem, hvordan ferien  skal være. Det nytter ikke noget, at du har brug for, at ligge i en liggestol en uge i træk, fordi det er det din krop og sind har brug, men i stedet render rundt og ser på museer, fordi det er det, dem du rejser med har brug for. Vær ærlig overfor dig selv, og husk at du også skal holde ferie og ikke nødvendigvis bruge hele ferien på at tilpasse dig det, dem du holder ferie med, har brug for.

Holder du ferie med familie, kan det være en ide, at fordele tid alene de voksne imellem. Den ene kan sagtens hygge sig med børnene nogle timer, mens den anden ligger og småslumrer  i en liggestol.

2. giv dig selv mulighed for at holde helt fri og nyd det. Slip arbejdet, glemt alt om mails og om at være tilgængelig på telefonen. Skru ned for de huslige pligter, spis på restarent, hvad du nu har lyst til, og hvad det får dig til at komme helt ned i gear.

3. Lav noget fysisk, såsom gåture, yoga eller andet,der får dig til at slippe tankerne og komme ned og mærke din krop.

4. Sæt tempoet ned. Foregår alting i dagligen i et højt tempo, så vær opmærksom på, at din ferie ikke også foregår i et højt tempo.

5. Hyg dig. Hyg dig i dit eget selskab og med familie og venner, du holder af.

 

Rigtig god ferie, håber den bliver ligesom du vil have det, Mie

 

Har du gode tips eller råd til en stressfri ferie, så smid en kommentar. Der er helt sikkert andre, der kan få glæde af dine råd.

 

Add A Comment