Online kursus i meditation

Start ferien uden stress

Start ferien uden stress

Rigtig mange danskere bliver mere stressede op mod en ferietid

Måske er du en af dem, der oplever mere stress op mod din ferie end i andre perioder. Og måske har du år efter år oplevet, at når ferien nærmer sig, så ønsker du at komme til bunds i alle dine arbejdsopgaver, så du kan gå på ferie med rigtig god samvittighed.

Du er ikke den eneste.

stress

 

Rigtig mange ønsker, at få løst alle deres arbejdsopgaver og at få skrivebordet er helt ryddet, inden de går på ferie.

Meeen, det ryddede skrivebord har gjort dem hektiske, stressfyldte, vejrtrækningen er overfladisk og de kan overhovedet ikke finde ro.

Jeg kender det. I mange år knoklede jeg i ugerne op til en ferie, så jeg virkelig kunne holde ferie med god samvittighed.

Jeg arbejdede i et rigtig højt tempo og pressede mig selv for at blive færdig med alle mine arbejdsopgaver. Jeg passede ikke på mig selv, tog ingen pauser og producerede derved masser af stresshormoner, der grundet fravalget af pauser ikke forlod min krop.

Resultat:

En feriestart med stresshormonerne væltende rundt i kroppen og en fornemmelse af, at jeg først rigtig kunne slappe af og holde ferie, når ferien var nærmere slutningen end starten.

For pokker hvor har jeg spildt mange gode feriedage med at være fyldt op med stress. Heldigvis er det tilladt at blive klogere og jeg vælger nu, at jeg vil nyde hver eneste feriedag og at hver eneste feriedag skal være uden stress.

Jeg har opdaget, at jeg med god planlægning kan forberede ferien, så mit arbejdstempo ikke behøver at blive sat op mod en ferie og så tillader jeg mig selv, at lade de arbejdsopgaver der sagtens kan vente til efter ferien ligge, til jeg er tilbage på arbejde igen.

Stressfri NU og for altid - miefabricius.dk

Kan man starte sin ferie uden stress?

Det er faktisk muligt, med lidt planlægning, at forberede sig på ferie, så man hurtigere kommer ned i det langsommere ferietempo, så man kan starte sin ferie uden stress.

Mit bedste råd til hvordan du starter ferien uden stress

  • I god tid, måske allerede 4-6 uger inden din ferie begynder, sætter du dig ind i, hvilke arbejdsopgaver du har frem mod ferien.
  • Skriv arbejdsopgaverne ned
  • Vælg nu de vigtigste opgaver ud. Skriv 1, 2, 3 osv. ud for opgaverne
  • Når du har valgt de vigtigste opgaver, så ligger du dem i din planlægningskalender, så realistisk som overhovedet muligt. Husk at lave plads til uforudsete opgaver og lad den allervigtigste arbejdsopgave, nr. 1,  være den første du går igang med. Det er vigtigt, at du går igang med den vigtigste opgave først, så du ikke har den hængende over hovedet.
  • Og vær nu realistisk overfor dig selv. Der er helt sikkert nogle af opgaverne, der sagtens kan vente til efter ferien.
  • Vær god ved dig selv og arbejd dig langsomt ned i gear.

Fordele ved grundig planlægning

Du ved, hvilke opgaver der er de vigtigste og du ved, at du har lavet en fornuftig plan for, hvordan du skal nå opgaverne og du kan herefter stille og roligt arbejde dig igennem dem. Du ved også, at du har sat den rette tid af til dem og at du derfor ikke  behøver at knokle r…. ud af bukserne op mod din ferie, du ved, at du nok skal nå de opgaver du har planlagt at du skal nå.

Bonusråd for dig der vil helt ned i gear 

Vil du starte ferien helt roligt, er det en god ide at skrue op for selvhensynet og selvforkælelsen hen mod din ferie. Tag gerne lidt flere pauser (pauser gør dig rent faktisk mere effektiv, når du arbejder), tillad dig selv at sætte tempoet lidt ned, gå lidt flere ture, dyrk yoga, dyrk sport eller mediter, så du stille og roligt forbereder dig selv på ferietid.

 

ferie uden stress
ferie uden stress

 

Og hvis det ikke lykkes?

Så kan det være, at du i perioden op mod din ferie skal skrue op for aktiviteter, der beroliger dig og dit nervesystem. Måske er det nu du skal lidt ekstra til yoga, huske din meditationspraksis eller tillade dig selv, at bruge hele søndagen i en hængekøje i haven.

Du kan med fordel bruge 10-20 minutter af din dag på åndedrætsteknikker, særligt teknikken Nadi Shodana har en gavnlig virkning på at berolige dit nervesystem, hjælpe stressen ud af kroppen og så balancerer den højre og venstre hjernehalvdel.

Vigtigt!

Nyd din ferie! Og husk så også lige, at når du er tilbage på arbejde efter en ferie, så behøver du ikke at bevæge dig op i et hektisk arbejdstempo allerede dag et. Du må gerne nyde feriefornemmelsen lidt tid.

Det er så ubeskrivelig vigtigt for både kroppen og for sindet, at vi tillader os selv masser af hvile, pauser og ro. Meget mere end mange af os tillader os selv. Så lad telefonen, computeren og særligt din arbejdsmail få ferie samtidig med dig, så du kan få lov at slappe af, nyde livet og genoplade dine batterier.

Rigtig god ferie, Mie

Modtag hjælp mod din stress allerede nu

Få hjælp til at komme af med stresshormoner allerede nu, så du kan gå på ferie med mindre stress i kroppen.

Modtag mit gratis e-kursus Tag toppen af stressen direkte i din indbakke

tag toppen af stressen

Ja tak, jeg vil gerne modtage kurset

 

Hvordan forbereder du dig så ferien kan blive stressfri? Smid gerne en kommentar, så andre kan få glæde af dine råd. Tak