
Stress pårørende – Sådan kommer I godt igennem stressen
Den Triste Kæreste
Tak for din mail, dit spørgsmål og for, at jeg må bruge dit spørgsmål i min brevkasse, så mange andre stress pårørende også kan få hjælp.
Jeg kan godt forstå, at du er trist og har svært ved, at finde fodfæste i den situation du og din kæreste er i.
Din mail viser den frustration, man som pårørende til en med stress sidder i. Du kan tydeligt se, hvor skidt det står til, men føler dig magtesløs og afvist i forsøget på, at ville din kæreste det bedste.
Det er virkelig svært at forholde sig til. Samtidig virker det fuldstændig fjollet, at din kæreste er afvisende over for dig, fordi du netop er den person i verden der højst sandsynligt vil gøre allermest for at være der for ham og hjælpe ham.
Lad mig starte med, at forklare, hvad det er der sker inden i de flestes stressede.
Det her sker for en stor mængde stressramte
Vi har allesammen en vis mængde ressourcer. Når vi bruger mere end vi har ressourcer til, så bliver vi stressede.
Det kan noget der ske for os alle.
Rent metaforisk kan vi se på os selv som en kop, vi kan fylde op med vand. Der kan være en vis mængde vand (stresshormoner) i koppen. Bliver vi ved med at hælde, så vil koppen blive fyldt og vandet (stresshormonerne) vil på et tidspunkt løbe ud over kanten. Det er det der sker for en med stress.
Når en stressramt får fred og ro, vil mængden af vand (stressshormoner) falde i hans kop og der vil komme en lille smule energi og overskud til dig som pårørende. Så går den stressede på arbejde (eller andet), har for mange opgaver og så bliver hans kop fyldt igen, så den løber over, og så er energien og overskuddet væk igen.
Når man er pårørende til en med stress er det let at se, at den er helt galt. Problemet opstår fordi den stressede selv har meget svært ved at se, hvor galt det står til. Det er en helt naturlig makanisme.
Når den stressede over en længere periode har ophobet mere og mere kordisol i kroppen, er hjernen sovset ind i en god gang kordisol-marinade der gør, at de ikke længere tænker og handler som de ville gøre hvis de ikke var stressede. De får den ene impuls efter den anden og prøver at løse deres tilstand i øst og vest.
Det betyder samtidig, at de ændrer personlighed. Det skønne menneske som du har forelsket dig i, er der stadig inde bag al stressen, det er bare ikke den personlighed, han viser, fordi han pga stressen, ikke er i stand til det.
Det positive er, at han kan sagtens komme tilbage, det er muligt, at få stressen helt ud af kroppen og det er muligt, at stå styrket sammen som par efter en stress.
Så det at stress sætter parforholdet gevaldigt på prøve, det er desværre helt normalt. Og det er også helt normalt, at have svært ved at rumme det der sker.
Sådan reagerer en stressramt
Når vi bliver ramt af stress og stressen styrer vores hjerne og påvirker vores krop, reagerer vi, afhængig af, hvilke stresstype vi er med at kæmpe, flygte eller fryse.
Kæmpe
Det er dem der farer op i en spids, smækker med dørene, diskuterer eller vil skændes. De reagerer udad.
Flygte
Det er de stressramte der flygter, de vil bare væk fra situationene. Rigtig tit udtrykker de stressramte jeg sidder i stressbehandlingsforløb med, at det eneste de har lyst til er, at flygte til en øde ø i en periode. Finde et sted, hvor de kan være helt alene og bare få ro. De har mest lyst til, at smide håndklædet i ringen og flygte væk fra alt det der stresser dem, kræver noget af dem og fra deres egen dårlige samvittighed over, ikke at slå til
Fryse
Det er de stressramte, som bliver fuldstændig overvældet og handlingslammet.
Når man er stresset, vil der være en af de ovenstående reaktioner, der er mest dominerende, men alle tre reaktioner kan være i spil.
En stressramt har brug for
- tålmodighed
- ro
- omsorg
- kærlighed
- hjælp fra en der kan hjælpe ham/hun med at få stressen ud af kroppen
- forståelse
Det kan være svært at give, især hvis den stressramte pga. stresshormonerne, opfører sig uhensigtsmæssigt.
Derfor vil jeg også til hver en tid anbefale, at den stressede får hjælp til at få stressen ud af kroppen så hurtigt som muligt, så I hurtigst muligt kan komme ud af den situation i er i.
Det er svært, og så er der også det, at stress smitter. Derfor er det virkelig vigtigt, at du i denne stressperiode, passer virkelig godt på dig selv.
Det er nu du skal skrue endnu mere op for de ting der gør dig glad, for at være sammen med de mennesker der løfter, støtter og gør dig i godt humør.
Og så kan det være et rigtig godt tidspunkt, at du prioriterer aktiviteter der grounder dig. Det kunne f.eks. være gåture i naturen, yoga, åndedrætsteknikker, en kropsscanning o.lign.
Det allerbedste til dig herfra.
♡ Mie
Add A Comment