Din guide til stresshormoner

Hvad sker der i kroppen ved stress?

Når vi bliver stressede, så producerer vi stresshormoner. Men hvad er stresshormoner og hvad gør de af skade i vores krop ved længerevarende stress?

Helt tilbage til for 100 år siden, beskrev den amerikanske fysiolog Cannon, de fysiologiske reaktioner der viste sig, når dyr blev udsat for psykisk belastning. På dyrene aktiveredes det sympatiske nervesystem, når de f.eks. blev udsat for et angreb fra et andet dyr.

Puls og blodtryk øges og produktionen af binyremarvhormonet adrenalin og nervehormornet noradrenalin øges.

Det er det samme der sker for os mennesker, når vi bliver udsat for en stresset situation.

For at forstå hvad det har af betydning, kan det være en god ide, at kende til vores nervesystem.

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem består af det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det autonome nervesystem sørger for, at stimulere en række kropslige funktioner, ofte samtidig.

Det sympatiske nervesystem

Denne del af vores nervesystem handler for os ubevidst, vi har ikke selv bevidst kontrol over, hvad vores sympatiske nervesystem gør.  Systemet er selvregulerende.

Når vi møder en stressende situation, sørger det sympatiske nervesystem for, at vi kan handle og yde noget ekstra i den periode den stressende situation varer. Det sympatiske nervesystem hjælper os altså til, at sætte krop og sind i øget alarmberedskab, når dette er nødvendigt.

Vi frigører noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven, som bl.a. frigør røde blodlegemer fra milten til blodet. Det endokrine system bliver påvirket og derved både aktiveres og hæmmes dannelsen af immunaktive stoffer.

Rent fysisk vil du kunne mærke dette ved at din puls øges og måske også ved, at din fordøjelse går i stå og ved længerevarende stress vil du opleve en lang række stresssymptomer.

Når vi bliver udsat for en stressende situation begynder vores sympatiske nervesystem at arbejde på højtryk. Kroppen bliver gjort klar til handling i en fart. Pulsen stiger, blodårerne til muskler og hjerte udvider sig, hvorimod blodårerne til bl.a. fordøjelsen og huden indsnævres. Dette sker for at sikre, at der kommer energi til de områder der skal fungere optimalt i den stressede situation. Kroppen venter altså med eksempelvis at arbejde med fordøjelsen til den stressede situation er overstået og der igen er resourcer. Dette er en af årsagerne til, at mange stressramte oplever fordøjelsesproblemer.

Det parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem aktiveres når vi slapper af, hygger os, spiser eller sover. Det hjælper os med at hvile og det hjælper vores fordøjelse med at fungere optimalt.

Det parasympatiske nervesystem sætter ind efter vores stresssituation og hjælper os tilbage til en stressfri tilstand. Det bliver styrket under hvile og styrker særligt fordøjelsen

De to nervesystemer arbejder sammen og jeg læste engang samspillet mellem det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem kunne beskrives således, at det sympatiske nervesystem kan betragtes som speederen og det parasympatiske nervesystem som bremsen.

Guide til stresshormoner

Adrenalin

Adrenalin påvirker bl.a. blodets evne til at koagulere, så blodpladernes nemmere klæber sammen og derved lettere kan standse en eventuel blødning og så gør hormonet os klar til at handle i en fart.

Når vi udsættes for stress øges vores adrenalin niveau i kroppen med det samme. Når den stressede situation fortager sig, falder niveauet af adrenalin i vores kroppe igen.  Med adrenalin bliver vi altså i stand til at mobilisere vores kræfter i en fart og til at handle i den givne situation. Men da vi ofte ikke handler fysisk og bruger de ekstra kræfter som adrenalinen giver os og derved ikke brænder adrenalinen af,  bliver adrenalinet længere tid i kroppen. Det kan efterlade os irriterede, aggressive og gøre os mere disponible overfor hjerte-karsygdomme.

På trods af ovenstående er det muligt at reducere det adrenalin i kroppen, når vi slipper den stressede situation, giver os selv hvile og lader det parasympatiske nervesystem tage over.

Kortisol

Vores kortisolproduktion er størst om morgenen, lige før vi vågner, og falder herefter i løbet af dagen. Undtaget ved øget belastning, hvor kortisol-frigørelsen øges. Kortisol har betydning for bl.a. vores stofskifte og er også medvirkende til at styre vores søvn.

Kortisol er længere tid om at blive reduceret i kroppen end adrenalin og er hormonet i kroppen over en længere periode, kan det gå hen og blive meget skadeligt. Kortisol er bl.a. årsag til de hukommelsesproblemer, som mange stresramte oplever at lide af, fordi kortisol nedbryder hjerneceller i hukommelsescentret (hippocampus). En følgevirkning af for megen kortisol kan udover hukommelsesproblemer også være depression.

Over en kort stressperiode, forstærker kortisol immunsystemet, men ved længerevarende stress, ophører denne effekt og som stressramt har man herefter nemmere ved at blive ramt af sygdom.

Et højt niveau af kortisol i kroppen gennem længere tid, kan også resultere i en gradvis vægtøgning, særligt med fedtet placeret blødt på maven.

Endorfiner

Endorfiner har en naturlig smertestillende effekt. Hormonet påvirker vores vejrtrækning, sindstemning og hormonsystem. Du kender sikkert hormonet som et “lykkehormon”. Dette lykkehormon kan skabe en afhængighedsfølelse og kan være vanedannende. Derved kan vi i vores stress blive afhængige af det kick som den øgede mængde af endorfiner i vores krop giver os og vi fortsætter derfor vores stressende og skadelige adfærd.

Kroppens signalstoffer

Når vi taler om stresshormoner og det autonome nervesystem er det interessant også at nævne signalstoffer. Signalstoffer påvirker b.la. vores nervers evne til at overføre impulser. Signalstoffer er interessante i denne sammenhæng fordi stress påvirker balancen mellem signalstofferne.

Det hele sker i et stort samspil inde i vores kroppen og naturligvis hænger stresshormoner sammen med mange andre mekanismer i kroppen.Der forskes rigtig meget i dette samspil.

Af signalstoffer kan forenklet nævnes

Dopamin – har betydning for vores opfattelse af ting, motivation og vores bevægelse. Hvis vi mangler dopamin kan det resultere i træthed og inaktivitet. For megen dopamin kan derimod give os svær rastløshed. Et passende dopaminniveau giver os nydelse og fysisk og psykisk energi.

Noradrenalin – har betydning for vores årvågenhed og opstemthed. Ved længerevarende udskillelse, øges aktiviteten i thalamus og i den retikulære kerne, hvilket kan have en indflydelse på de signaler og informationer der bliver videreført til hjernen. Dette kan resultere i energiløshed, irritabilitet og manglende koncentration.

Serotonin – har betydning for vores hukommelse, sindstilstand og lyst til sex. Det indgår i hjernen og kroppens alarmsystem og hjælper os med kamp eller flugt. Ved store mængeder af kortisol i kroppen, nedsættes vores serotonin niveau. Dette kan resultere i vrede og i lysten til at indtage stimulanser så som sukker, kaffe alkohol m.m.

Har vi et højt niveau af serotonin i kroppen hjælper signalstoffet os med at slippe uro og styrker vores velvære, indre ro og koncentration.

Sådan kommer du af med dine stresshormoner

Der er ingen der ønsker at ovenstående hormoner og signalstoffer går ind og ødelægger så meget for kroppen og livet som tilfældet er. Heldigvis er det muligt at komme af med stress og igen blive stressfri. Hvis du vil være stressfri skal du til at starte med, have fokus på, at komme af med dine stresshormoner.

For at komme af med dine stresshormoner skal du have gøre de ting der understøtter og hjælper dit parasymptomatiske nervesystem. Og så skal du selvfølgelig begrænse mængden af stressorer, altså ting der gør dig stresset.

De færreste stressede har overskuddet og mulighed for at komme af med deres stresshormoner på egen hånd, netop fordi de er styret af deres stresshormoner.

 

Jeg kan hjælpe dig af med dine stresshormoner

Jeg har lavet et e-kursus der har til formål, med de rette stressreducerende aktiviteter, at støtte dit parasympatiske nervesystem og frigøre dine stresshormoner. Du modtager hver dag i 7 dage et tip til, hvordan du kommer af med din stress. Der er desværre ikke noget quickfix til at komme af med sine stresshormoner, men med mit 7-dages kursus, er du kommet godt igang.

Du modtager kurset helt gratis.

First name
Email

 

 

Kilder:

Bo Netterstrøm – Stress og arbejde 2014

Lars Damkjær – Mindre Stress, Mere Nærvær 2014

Bernie Clark – The complete guide to Yin Yoga 2011

Bo Forbes – Yoga for Emotional balance 2011