
Tankemylder – Du er IKKE skør, du er stresset
Tankemylder – Du er ikke skør, du er stresset
Tankemylder er tanker der kører rundt i dit hoved. Tanker der vælter ind over dig, bliver ved med at dukke op og som for dig til at tro eller reagere på noget, der måske bare er opstået inde i dig pga. for mange stresshormoner i din krop.
Tankermylder er tanker der forvirrer dig og som får dig til at tænke mere negativt end du har lyst til.
Tanker der det ene øjeblik kører i ring over noget, der er sket tidligere for herefter at blive erstattet af negative tanker.
Måske giver dit tankemylder dig fornemmelsen af, at andre ikke kan lide dig eller at du tolker hvad de siger, gør og udstråler på en måde som er sat igang af dine tanker og som højest sandsynligt slet ikke er det der virkelig forholder sig.
De kunne lyde sådan her:
Jeg finder aldrig ud af det her, jeg er også bare så dum og min chef er efter mig, jeg er ikke dygtig nok og heller ikke særlig hurtig. Jeg bliver nok snart fyret. Hvis jeg mister mit arbejde, så tjener jeg ingen penge og så er jeg virkelig på skideren.
Min mand var også efter mig i morges, eller det fornemmede jeg ihvertfald. Bare han nu ikke er ved at være træt af mig. Han er nok ved at være træt af mig. Måske har har fundet en anden og vil sikkert skilles.
Når tanker som disse flyder gennem dig, bliver du drænet for energi og stopper med at leve i nuet. Tankerne kan også gøre det svært for dig, at koncentrere dig og de kan have stor indflydelse på både din koncentration, hukommelse og din søvn.
Der er aldrig ro, heller ikke når du skal sove og du er ved, at blive sindsyg over, at du ikke kan få en pause i strømmen af tanker, der hele tiden dukker op.
Dit tankemylder har gang i den vildeste selvsabotage og du er ved at blive skør over, ikke at kunne stoppe strømmen af tanker, der dukker op.
Tankemylder kan være skræmmende og give en en fornemmelse af, at være ude af kontrol.
Heldigvis betyder tankemylder ikke, at du er ved at blive skør, det betyder at du har angsttilstande eller et alt for højt niveau af stresshormoner i din krop.
Tankemylder og stress
Hvis du er, eller har oplevet at være stresset, så har du helt sikkert prøvet at være ved at gå ud af dit gode skind pga. tankemylder.
Tankemylder er et stresssymptom.
De fleste stressramte jeg sidder med i 1:1 stressbehandlingsforløb er i starten af forløbet ved at blive skøre over, at de ikke kan få ro for deres konstante tankemylder. Heldigvis får de altid, i takt med, at stressen kommer ud af kroppen, mere og mere fred for det saboterende og udmattende tankemylder.
Er du ved at blive skør over tankemylder så start med stressreducerende tiltag.
Du kan få adgang til stressreducerende tiltag på mit gratis e-kursus Tag toppen af stressen lige her
3 måder du kan komme af med tankemylder
Mantra
Et mantra er en sætning eller et ord som du gentager inde i dig selv. Det er også en meditationsteknik, der lærer os at holde vores fokus på et sted, nemlig mantraet.
At sidde og gentage et mantra er beroligende for sindet og skaber ro i dit tankemylder.
Du kan sidde som hvis du skulle meditere, men du kan også sagtens gå rundt i dit supermarked og sige det mantraet for dig selv.
Dit mantra kunne være et af nedenstående:
Jeg er skøn
Alt er, som det skal være
Livet er godt
Find et mantra som gør dig glad og positiv og gentag det så igen og igen. Hver gang dine tanker bliver fanget af noget andet (og du opdager det:-), så bringer du blot opmærksomhed og fokus tilbage til dit mantra,
Skriv alting ned
Når du skriver dine tanker ned, så tømmer du dit hoved og fortæller på den måde din underbevidsthed, at du har taget dig at tanken.
Du skal sikkert skrive en hel masse ned i starten, men stille og roligt, over tid og i takt med, at stressen forlader din krop,vil der være mindre og mindre at skrive ned.
Ha en notesbog ved hånden og skriv dine tanker ned inden du skal sove eller inden du lægger dig for at lave en kropsscanning.
Træk vejret
Ligesom ved mantra kan opmærksomhed på din vejrtrækning og på vejrtrækningsteknikker holde din opmærksomhed og koncentration på det og ikke på dit forstyrende tankemylder.
Er du stresset har du helt sikkert også enten i perioder eller hele tiden overfladisk vejrtrækning. Så ved denne teknik slår du to fluer med et smæk og for også trænet at få mere ud af dine vejrtrækninger og derved mere energi og fornyelse i kroppen.
Når vi har fokus på vejrtrækningen eller laver vejrtrækningsteknikker skifter vi fra at være overvejende domineret af det sympatiske nervesystem til at aktivere det parasympatiske nervesystem.
Du finder en guide til, hvordan du udfører min ynglings vejrtrækningsteknik Nadi Shodana lige her
Du kan komme af med tankemylder
Ligesom det er muligt at komme helt af med stress, er det muligt at slippe tankemylder.
Ved at lave ovenstående teknikker er du godt på vej til at få tankemylderet væk. Det tager tid at få indarbejdet nye vaner, så vær tålmodig og kærlig overfor dig selv, især hvis det ikke lykkedes dig, at få dit tankemylder reduceret de første dage.
Det tager tid, men virker.
Hvis du ved, at NU er det tid til, at få stressen og al den tankemylder stressen forårsager ud af din krop og dit sind, så anbefaler jeg et individuelt stressbehandlingsforløb.
På forløbet hjælper jeg dig bl.a. med, at få bugt med dit tankemylder – og jeg bliver ved med at hjælpe, til at dine tanker igen kommer i et stille, roligt og behageligt tempo.
Book en gratis afklarende samtale, så fortæller jeg dig, hvordan jeg kan hjælpe dig og giver dig de første værktøjer til at få bugt med stressen med – helt gratis.
Book din GRATIS afklarende samtale her
Add A Comment